Om

Om

Anders Duus er en Aalborgensisk musiker og komponist med en forkærlighed for strengeinstrumenter, og en palet af lydidealer primært inspireret af amerikanske og europæiske musiktraditioner inden for genrerne: Americana, folk, bluegrass, country, blues og rock.


Anders har været grebet af at spille guitar og bas fra en ung alder, og et år på Vester Thorup Musikefterskole samt tre år på Hjørring Gymnasiums musiklinje tjente kun som ekstra benzin på bålet. I 2009 blev Anders optaget på Det Jyske Musikkonservatorium i Aalborg. Det blev i 2015 til en færdiggjort kandidat med hovedfaget guitar, samt selvvalgt specialisering i komposition. I dag lever han af guitaren, og spiller ofte på scener rundt omkring i landet, såvel som i studiet, samtidig med at han underviser i guitar og sammenspil.


Selvom hovedinstrumenterne er elektrisk og akustisk guitar, afholder Anders sig ikke fra at arbejde som bassist, mandolinist, banjospiller eller vokalist i adskillige musikalske sammenhænge, hvor han fungerer som alt lige fra side-man for solister eller fast medlem af bands, til kreativ drivkraft bag egne projekter. Udover rollen som instrumentalist eller vokalist, komponerer Anders ligeledes sange og musik til såvel andre kunstnere som egne bands eller soloprojekter.